Kål er sundt og populært i Danmark, men den hjemlige økologiske kålproduktion kan ikke følge med efterspørgslen fra forbrugerne.
Derfor importerer vi i stor stil uden for sæson, og det går både ud over CO2-regnskabet og grøntsagernes kvalitet. Projektet vil vende udviklingen på hovedet med 12 nye højværdi-sorter af kål og porrer, der kan holde til det danske klima og generere en forventet årlig fortjeneste på 30 millioner kroner for de økologiske producenter.