Hestebønner bliver i stigende grad brugt som proteinforsyning til danske økologiske køer, svin og fjerkræ.
Bælgplanten dyrkes økologisk og har vist sig som fuldgod erstatning for udenlandsk økologisk soja, der både er dyrt at importere og der er risiko for forurening med genmodificeret materiale. Bladlus- og svampeangreb er imidlertid en stor dyrkningsmæssig udfordring, som projektet FABARES vil til livs gennem forædling af nye resistente hestebønnelinjer og -populationer. Igennem projektforløbet vil deltagerne screene hestebønnesorter under de mest gunstige forhold for netop bladlus- og svampeangreb. På den måde vil forskel i tolerance blive udtrykt fuldt ud.