Det overordnede formål med projektet er at udvikle og i praksis afprøve et lavteknologisk og let implementerbart proceskoncept for optimal udnyttelse af ressourceværdierne i allerede deponeret shredderaffald.
Det er målet, at den udviklede proces, som primært baseres på partikelstørrelsesfraktionering, skal frembringe to hovedfraktioner, hvor henholdsvis metalindholdet og indholdet af forbrændingsegnet materiale er opkoncentreret i hver sin fraktion, samt en restfraktion, hvis muligheder for nyttiggørelse skal vurderes nærmere.