MUDP-projekt BioHull er en forundersøgelse af skrogrensning og nicherensning af handelsskibe, der undersøger mulighederne for at udvikle en teknisk og økonomisk gennemførlig kombineret løsning.
Omdrejningspunktet har været at undersøge mulighederne for at udvikle en fremgangsmåde for en rense-robot tilpasset både skrog- og nicherensning. Gennemførlighedsprojektet leverer en gennemgang af teknologier og strategier for skrog- og nicherensning, en model for økonomisk værdi af skrogrensning, en software, som projicerer skrogrensningsbehovet og en skitse til et fjernbetjent køretøj til rensning af skrogbegroning i vand.