De nye supersygehuse medfører en koncentrering af behandlingen af infektioner forårsaget af antibiotika-resistente bakterier, hvorfor mængden af resistente bakterier i spildevandet vil stige.
Der er derfor udbredt bekymring for arbejdsmiljøet på renseanlæggene og for sundhedsrisikoen for mennesker ved recipienter for overløb. Projektets mål er at udvikle og afprøve en desinfektionsteknologi for resistente bakterier ved dosering af desinfektionsmiddel på hospitaler for at undgå, at de resistente bakterier ender i kloaksystemet.