Projektets mål er at lave et in-line system som kontinuerligt måler vand fra ballastvand rensesystemer, for at kvantificere mængden af levende heterotrofe og autotrofe organismer mellem 10-50 µm og >50 µm.
Målesystemet skal køre automatisk og uden tilsætning af kemikalier. Dette vil gøre det lettere at sikre at rensesystemerne fungerer optimalt, således at de beskrevne regler i IMO-ballastvandkonventionen, er overholdt. Dette opnås ved at tilpasse en eksisterende analysemetode til en in-line løsning.