Grundet krav om mindre udledning af svovl fra skibe er der udviklet forskellige typer lavsvovlsolier, der typisk ligger med en max svovlprocent på enten 0,5 % eller 0,1 %.
Det har vist sig, at disse blandingsprodukter som oftest stivner ved relativ høj temperatur, visse typer olier allerede ved omkring 25°C. Det gør det umuligt for eksisterende typer olieopsamlere (olieskimmere) at opsamle olien, når den befinder sig i vand (oliespild).