Projektet opskalerer og demonstrerer en industriel løsning til produktion af isoleringsmateriale baseret på upcyclet tekstilaffald.
Løsningen omfatter hele værdikæden fra sortering og forarbejdning af lavværdi tekstilfraktioner til færdig isolering, der opfylder krav til ydeevne, brandsikkerhed og bæredygtighed. Projektet bygger på et samarbejde mellem aktører med stærke kompetencer inden for affaldssortering, teknologiudvikling, produktionsopsætning og markedsadgang. Målet er at producere og afsætte op til 7.000 ton isoleringsmateriale. Projektet adresserer både affalds- og klimamæssige udfordringer ved at omdanne et problematisk affaldsprodukt til et cirkulært byggemateriale med lavt klimaaftryk.