Projektets hovedformål er at færdigudvikle og
dokumentere stripning med CO2 evt. iblandet andre
gasser som en disruptiv teknologi i forbindelse med
urtkogning i bryggerier.
Hos Thisted Bryghus etableres og indarbejdes teknologien i kommerciel skala med stripning i en coil umiddelbart efter urtkogningen. Hos To Øl etableres og indarbejdes stripning tilsvarende umiddelbart før nedsvaling af urten.
Anvendelse af kvælstof som alternativ stripgas, herunder blandinger af kvælstof og CO2 undersøges i testskala og hos To Øl. Teknologien præsenteres i rapporteringen, således at den vil være interessant for stort set alle verdens 90.000 bryggerier.